108 solhilsener – overgangsriten
den klassiske yogaudfordring
m/ Pernille Ramm & TBD
Lørdag d. 6. juni. 2026 kl. 9-11.00
Denne dag byder på fællesskab og energiløft. For 6. år kaster vi os over den klassiske yoga tradition – 108 solhilsener. Juni måned byder ofte på godt vejr – så vi er udendørs på platformene, og det er endnu ikke for varmt til denne type praksis.
At komme igennem 108 solhilsener kan virke uoverskueligt – ja – men gruppedynamikken og fællesskabet bliver efter nogen tid helt særligt og vil bærer dig igennem i dit eget tempo, med de pauser du har brug for. Og hvis du har en nogenlunde regelmæssig praksis af aktiv hatha eller vinyasa yoga/solhilsener, vil du med stor sandsynlighed komme fint igennem oplevelsen.
Dette sagde tidligere deltagere
‘108 solhilsner’ workshoppen var endnu én af de fantastiske workshops, som GrowYoga afholder. Pernille og Malene guidede os sikkert og trygt igennem denne session med masser af nærvær og støtte. Sessionen var udenfor i dejlig solskin omgivet af græs, træer og fuglekvidder, så alt gik op i en højere enhed. De to timer gik overraskende hurtigt og jeg følte mig stolt over at have gennemført.
– P.K. –
Deltog i event d 15 juni, med 108 sohilsener. Det var sjovt, meditativt og en smule svedigt. De skønneste omgivelser udenfor. Virkelige gode yogalærere, der guidede os roligt og kyndigt igennem. Er klar igen næste år :-).
– E.T. –
Det vil tage ca. 2 timer at komme igennem de 108 solhilsener – den præcise tid vil dagsformen vise, sidste år var vi lidt hurtigere. Vi praktiserer sammen som gruppe, så alle afslutter samtidig.
Workshoppen er forhåbentligt udendørs og guides på skift af to instruktører.
Har du problemer med håndled, albue eller skulder kan det være hårdt og er måske ikke et event for dig. Kontakt os evt. for mere vejledning.
HVORFOR 108?
108 er et helligt tal i indisk kultur og yogaens verden. Det siges at bringe held at udføre 108 solhilsener og at enhver yogi mindst en gang om året bør udføre ritualet.
Der er ikke et “rigtigt” eller forkert tidspunkt at udføre ritualet på, nogle yogier praktisere det ved hvert årstidsskift, nogle som et lykkebringende ritual, igen andre for at kultivere indre styrke, skifte mentalt perspektiv, og opleve den helt særegne energi, der følger efter udførelsen.
PRIS, TILMELDING & BETALING
Pris 250,- kr. inkl. moms
Pris 200 kr. ekskl. moms, hvis du er under 30 år
HVAD SKAL DU MEDBRINGE TIL WORKSHOPS?
Du skal tager eget udstyr med, da vi er udendørs, hvis vejret er til det. Du skal bruge et tæppe og en måtte. Evt. en snack og vand, og godt humør.
HVOR?
Vi er i Birkelunden bag gården, hvis vejret er til det.
Gl. Strandvej 16, st.th. Nivå, Nivågaards Avlsgård
(grå bygninger – IKKE MUSEET)
REFUSION AF PLADS?
Det er ikke muligt for os at refundere køb af workshop-pladser. Du er dog velkommen til at give pladsen til en anden, hvis du bliver forhindret, du skal blot oplyse os om, hvem du sender i stedet ved at sende en mail på heygrowyoga@gmail.com.
