udendørs yoga hos grow yoga

 

 

 

 

velkommen i birkelunden

Hos Grow Yoga elsker vi at kombinere yoga, natur og nærvær. Derfor rykker vi hvert sommerhalvår nogle af vores yogahold udendørs, så du kan praktisere yoga under åben himmel.

Ud over vores smukke indendørs yogastudie har vi Birkelunden som vores sommerresidens. Her skaber naturen, lyset og roen en helt særlig ramme om din yogapraksis.

Yogahold i Birkelunden og i studiet

Fra forår til sensommer tilbyder vi udendørs yoga i Birkelunden, når vejret tillader det.

I foråret og sensommeren er det primært de mere aktive yogahold, som Hatha yoga og Vinyasa yoga, der foregår udendørs. Midt på sommeren kan vi også nyde mere rolige praksisser som Yin yoga under åben himmel.

Udendørs yoga er dog ikke for alle. Nogle foretrækker den faste ro, temperaturen og rammen i studiet, og derfor vil der også være aktive yogahold indendørs i sommerhalvåret. Du kan altså stadig vælge indendørs yoga, selvom vi rykker nogle hold ud i Birkelunden.

Nogle hold, for eksempel Restorative yoga og Kundalini yoga, foregår som udgangspunkt indendørs hele året.

Udendørs yoga på stabile platforme

Hos Grow Yoga foregår udendørs yoga altid på vores specialbyggede platforme. Det giver et stabilt og behageligt underlag, så du kan stå og ligge godt gennem hele din praksis.

Platformene gør en stor forskel, især når vi praktiserer yoga udenfor, hvor underlaget ellers kan være ujævnt.

Tjek altid holdplanen på selve dagen

Du kan altid se i holdplanen, om dit yogahold foregår indendørs i studiet eller udendørs i Birkelunden. Under hvert hold vil der stå enten Studie indendørs eller Birkelunden.

Bruger du Grow Yoga-appen, skal du klikke ind på det enkelte hold for at se, hvor holdet foregår.

Da udendørs yoga afhænger af vejret, kan lokationen ændre sig. Selvom der står Birkelunden, når du booker dit hold, kan vi være nødt til at flytte holdet indendørs dagen før eller på selve dagen.

Derfor er det dit eget ansvar altid at tjekke holdplanen, inden du tager hjemmefra. Du får ikke direkte besked, hvis lokationen ændres.

Find Birkelunden

Birkelunden ligger ud mod marken lige uden for studiets vinduer. Du finder os ved stenene med de specialbyggede yogaplatforme.

Du kan se kortet her

Husk eget yogaudstyr til udendørs yoga

Udendørs yogahold mødes direkte i Birkelunden og ikke i studiet. Derfor skal du selv medbringe det udstyr, du skal bruge til din praksis.

Vi anbefaler, at du medbringer:

  • Yogamåtte
  • Yogaklods
  • Flere lag tøj
  • Ekstra tæppe
  • Kasket
  • Solcreme

Vi har lånemåtter og klodser i begrænset antal. Mangler du noget, kan du købe yogaudstyr i vores shop.

Book udendørs yoga

Du kan se alle aktuelle yogahold i vores holdplan og booke din plads online eller via Grow Yoga-appen. Husk altid at tjekke skemaet på selve dagen, så du ved, om dit hold foregår i studiet eller udendørs i Birkelunden.