Sveriges RETREAT
Yoga & Spa på Torekov hotel

Velkommen til 2-3 dage med smuk natur, udsøgt mad og lækker spa

Vi bor på Torekov Hotel 50 min. nord for Helsingborg

** TURE I 2027 TIL SALG NU**

Hvad er et retreat?

Ordet retreat betyder ganske enkelt at trække sig tilbage. At give sig selv tid og plads væk fra hverdagens tempo, krav og rutiner. Et yoga retreat er derfor en mulighed for at skifte rammer for en stund og skabe mere plads til ro, nærvær, bevægelse og det, du selv har brug for.

På vores retreats på Torekov Spahotel sørger vi for de gode rammer. Du bor på et hotel af høj kvalitet med skøn natur, spa, ro og virkelig lækker mad. Vi har sammensat både 2- og 3-dages retreats med masser af dejlig yoga, men også med tid til bare at være og nyde opholdet.

Resten af tiden er din. Måske har du brug for spa, en gåtur, en god bog eller ro med en kop kaffe. Måske har du lyst til hyggeligt samvær og gode samtaler. Vi skaber retreatets rammer – du fylder tiden med det, du har brug for.

Vores retreats er for alle. Du kan være helt ny til yoga eller have praktiseret i mange år. Du kan tage afsted alene, som par, med en venindegruppe, med din mor eller datter – eller med en anden, du trænger til at prioritere lidt mere tid sammen med.

Hvorfor du tager med, er helt op til dig. Måske trænger du bare til en pause. Måske vil du passe lidt ekstra godt på din krop og dit sind, fordybe dig i yoga eller ganske enkelt nyde nogle dage i smukke og komfortable omgivelser.

Vi lover at tage os godt af dig – og sende dig hjem med en god oplevelse, en blødere krop, mere ro og lidt mere overskud.


ALLE KAN DELTAGE

Vores yoga retreats er for alle, der har lyst til nogle dage med masser af dejlig yoga, ro og tid væk fra hverdagen. Det har ingen betydning, om du er helt ny til yoga eller har praktiseret i mange år. Vi underviser differentieret, så du kan være med på dit niveau og både finde ro, nydelse og udfordring, hvis du har lyst til det.

Yogaen er en vigtig del af retreatet, men der er også god tid, som er helt din egen. Tid, du kan fylde med det, du har brug for lige nu. Måske er det alenetid med en bog, en lur midt på dagen, spa og varme bade eller en lang gåtur i naturen. Måske er det gode samtaler, grin og nærvær med den, du er rejst afsted med.

Der er ikke noget, du skal nå. Vi skaber rammerne og yogaprogrammet – du bestemmer selv, hvordan resten af tiden skal føles.


SE ALLE VORES RETREAT-DATOER HER

  • Det siger de tidligere deltagere..

    "Det var også en sand fornøjelse herfra. Fantastisk weekend og virkelig søde deltagere, så hyggeligt. Som underviser og yogavejleder er du (Sanja-Ayu) en sand stjerne, så tak for det :-)... Tak igen for en skøn tur, som vi længe kan leve højt på!"

    Moon R.
  • "Mage til selvforkælelses-tur skal man lede længe efter. Fantastisk sted at nyde et par dage. Alle faciliteter var helt i top. Yogalokalet, værelserne, spaen, restauranten og naturen. Samværet med de andre deltagere, og de to skønne yogaundervisere, Sanja-Ayu og Pernille, nød min veninde og jeg fra start til slut. En oplevelse jeg vil huske længe og anbefale til alle."

    Irene S.
  • "... jeg [har] aldrig før været på et velvære kursus, hvor en selv var i centrum, og det var jer med jeres utrolige dejlige måde at være på, jeres hjertevarme og dygtighed som gjorde, at mit ophold blev en rigtig stor succes. Maden var så dejlig, fint hotel, gode værelser, lækker ophold, godt selskab, og super yoga, jeg kommer igen. "

    Britta K.
  • "Jeg vil meget gerne sige tusind tak for en skøn tur til Torekov i oktober. Turen var helt igennem dejlig, hotellet er hyggeligt og ikke for stort, programmet for begge dage var super godt med flere forskellige yogaklasser, som vi frit kunne vælge til eller fra, og antallet af deltagere var perfekt til, at alle blev set og hjulpet under træningen. OG jeg nød at kunne bade udendørs - først i kold pool og dernæst i dejlig varm pool, det kan noget!"

    Mette J.
  • "Jeg vil bare sige jer tak for en helt utrolig dejlig tur til Torekov. Det var så rare omgivelser, super dejligt med alt det yoga, og rigtig lækker mad. Det var også utrolig søde mennesker der deltog og det gør det hele så rart."

    Inger S.
  • “...Jeg var så høj over de 2 dage som føltes som længere tid fordi der var plads og ro og masser af indhold til at være med det jeg havde lyst til. Det kan varmt anbefales og jeg skal da helt sikkert med igen. Tusind, tusind tak til Sanja-Ayu og Pernille som var det perfekte team “.

    Pernille H.
  • "Tusind tak til jer begge to for en helt fantastisk tur til Torekov og jeres dejlige hyggelige selskab. Alt fungerede perfekt ned til mindste detalje, pæne store værelser og lækker mad. Yoga klasserne var så fint afstemt med lidt af det hele. Der var tid og plads til alle. I bevæger jer så professionelt rundt blandt alle. Egen tid var så fint afstemt, fik tid til grin og sjov, dejlig gåtur i den smukke natur, pool og spa. De to dage føltes som, at have været afsted i flere dage. Varme taknemmelige yoga hilsner, Anne."

    Anne K.
Sommetider ser vi fårene, når vi går ture.
Poolen

 OM TOREKOV HOTEL

 OM SPAEN

 OM MADEN


VORES FILOSOFI

Vores tilgang til yoga er først og fremmest funderet i, hvordan vi bruger kroppen sundt og får gode oplevelser med vores praksis – hvad end vi kan hver især. Leder du efter “yoga-akrobatik” eller ture med særlige diæter eller faste, er det ikke os, du skal på yoga retreat eller yoga ferie med. Vores yoga retreats byder på yoga som er funderet i både yogafilosofi, fysisk træning/yogastillinger asanas), nervesystem med små drys, fra hvad end speciale den enkelte instruktør har med sig på cv’et, eks. teraputiske greb, biomekanik, viden om nervesystemet eller andet – men alt sammen formidlet i en facon der er “helt nede på jorden”.

Undervisere på vores yogature

På Grow Yogas yogature bliver du undervist af erfarne og nærværende yogaundervisere, som alle har mange års erfaring med yoga, bevægelse og undervisning. Turene ledes enten af Pernille Ramm, ejer af Grow Yoga eller en af vores dygtige undervisere: Camilla Lausten, Marie Spaabæk, Naia Frost og Trine Aaen.

Fælles for alle vores undervisere er en solid faglighed, mange undervisningstimer i bagagen og en stor evne til at skabe trygge yogarum, hvor både begyndere og mere øvede kan være med. Uanset hvem du kommer på yogatur med, kan du forvente undervisning, der bliver tilpasset forskellige niveauer, kroppe og behov.

Vi bestræber os på at overholde de instruktørnavne, der er angivet på den enkelte tur, men der kan i sjældne tilfælde ske ændringer. Uanset hvem der underviser, er du i gode hænder.

Du kan læse mere om din underviser her.

Pernille Ramm - ejer

Pernille Ramm - ejer

Trine Aaen

Trine Aaen

Marie Spaabæk Mortensen

Marie Spaabæk Mortensen

Camilla Lausten

Camilla Lausten

Naia Sofia Frost

Naia Sofia Frost

BOOKING & PRISER

2-DAGSRETREATS 2026-priser

Dobbeltværelse – 3.595 kr. pr. pers.
Enkeltværelse – 3.895 kr. pr. pers.

3 DAGSRETREATS 2026-priser

Dobbeltværelse – 5.995 kr. pr. pers.
Enkeltværelse – 6.495 kr. pr. pers.

(Det er kun muligt at booke dobbeltværelse, hvis du selv har en makker.)

3 PERSONER I RUMMET?
Det er muligt at få en opredning i rummet, det koster det samme som en plads i et dobbeltrum. Book 3x dobbeltrum.


SE ALLE VORES RETREAT-DATOER HER

3 gode grunde til at tage på et yogaretreat

SKØN VENINDETUR – MOR/DATTER/SØSTER

SOLO-RETREAT MED AFSTRESSNING

TID TIL EN NY OPLEVELSE MED DIN PARTNER?

Torekov Hotel - upstairs Lounge i spaen

 

PRAKTISK INFO

Alle rejser og retreats arrangeres af Grow Yoga Travel Aps – cvr 44269333. Vi er medlem af Rejsegarantifonden, så du kan trygt rejse med os. 

TRANSPORT

AFBESTILLINGSPOLITIK M.V.

SPØRGSMÅL?

KONTAKT OS

bg0a3044-1280x853

Videoerne herunder viser lidt fra naturen tæt ved Torekov Hotel.


Du kan se flere skønne fotos af Torekov Hotel på deres instagram https://www.instagram.com/torekovhotell/?hl=en