Yogaretreat i Tisvilde
To undervisere. Tre dage med yoga, fordybelse og ny energi.
2.–4. april 2027 | Stuebjerggaard, Tisvilde
Giv dig selv en hel weekend med yoga, nærvær og tid til at mærke efter.
I begyndelsen af april inviterer vi til et særligt yogaretreat på smukke Stuebjerggaard i Tisvilde. Her har Ditte Elvira Parby og Marie Spaabæk Mortensen sammensat tre dage, hvor dynamisk yoga, blide praksisser og yogafilosofi mødes i en skøn helhed.
Du får masser af yoga, personlig vejledning og plads til fordybelse – kombineret med dejlig vegetarisk mad, hammam og tid til at nyde foråret i Tisvilde.
Kun en time fra København, men langt fra hverdagens tempo.
To undervisere – én fælles passion for yoga
Ditte og Marie er begge erfarne undervisere hos Grow Yoga. De har hver deres baggrund, tilgang og styrker, men deler en stor glæde ved at formidle yoga og skabe rum for den enkelte.
De har begge stor erfaring med afholdelse af yogaretreats i Danmark og udlandet, og baseret på alle de erfaringer har de sammensat dette retreat.
Sammen skaber de en weekend, hvor du får det bedste fra begge deres yogaverdener.
Vi bevæger os mellem Hatha og Vinyasa Flow, lange Yin-stræk, Restorativ Yoga, Yoga Nidra og meditation. Der bliver også plads til yogafilosofi, refleksion og samtaler.
Undervisningen tilpasses deltagernes forskellige niveauer, så både du, der er ny til yoga, og du, der har praktiseret i mange år, kan få en god oplevelse.
Ditte Elvira Parby
Marie Spaabæk Mortensen
Forår, fordybelse og tid til dig selv
Stuebjerggaard ligger smukt ved kanten af Tisvilde Hegn, tæt på havet og omgivet af natur.
Den charmerende gård danner rammen om tre dage med yoga, fællesskab og ro. Her er lyse yogarum, hyggelige værelser og et dejligt hammam – et traditionelt varmt dampbad, som du får mulighed for at nyde under opholdet.
Mellem yogaklasserne er der god tid til dig selv. Gå en tur i forårsskoven, mærk den friske luft ved stranden, find en stille krog med en bog eller nyd samværet med de øvrige deltagere.
Her er der ingen forventninger om, at du skal nå noget bestemt.
Weekendens program
FREDAG kl. 16.00 | Vi lander sammen
Vi begynder weekenden med Hatha Yoga, hvor vi giver kroppen mulighed for at slippe arbejdsugen og finde ind i et roligere tempo. Efter en dejlig vegetarisk middag mødes vi til en blid, restorativ aftenpraksis.
Kl. 15.45 – Ankomst
Kl. 16.00-17.30 – Yoga
Kl. 18.00 – Middag
Kl. 19.30-21.00 – Yoga
LØRDAG | Bevægelse og fordybelse
Dagen starter med Vinyasa Flow, efterfulgt af en stor, lækker morgenmad. Herefter er tiden din til hammam, en gåtur i naturen eller afslapning på gården.
Om eftermiddagen mødes vi til en lang, fordybende Yin-praksis. Efter en skøn vegetarisk middag samles vi om yogafilosofi, refleksion og meditation.
Kl. 7.30-9.00 – Yoga
Kl. 9.00 – Morgenmad
Egen tid – gåtur, Hammam
Kl. 14.00-16.00 – Yoga
Kl. 18.00 – Middag
Kl. 19.30-20. 30 – Aftensession
SØNDAG | Vi runder af
Vi begynder igen dagen med Vinyasa Flow og nyder derefter en dejlig, lang morgenmad.
Weekenden afsluttes med Yoga Nidra og en fælles afrunding, inden vi siger på gensyn. Måske fortsætter du dagen med en tur til stranden eller en gåtur i Tisvilde Hegn, inden du vender hjem.
Kl. 9.00 – Morgenmad
Programmet er vejledende, og mindre ændringer kan forekomme.
Det får du med
-
To overnatninger på Stuebjerggaard i Tisvilde, inkl. sengetøj, håndklæder og badekåbe
-
Tre dage med yoga, meditation og fordybelse med Ditte og Marie
-
Stor, lækker morgenmad lørdag og søndag
-
Dejlig vegetarisk middag fredag og lørdag
-
Snacks og lidt godt i løbet af dagen
- Grow Yoga øko taske
-
Adgang til hammam – inkluderet i prisen
-
Tid til natur, afslapning og fællesskab
Frokost er ikke inkluderet.
Pris og tilmelding
4.995 kr. pr. person i delt dobbeltværelse
5.495 kr. pr. person i enkeltværelse
Sted: Stuebjerggaard Refugium, Stuebjerg Allé 19, 3220 Tisvildeleje.
Medbring: Yogamåtte, behageligt yogatøj og tøj til gåture i naturen.
Værelser: Stuebjerggaard har hyggelige værelser med fælles bade- og toiletfaciliteter.
Du er velkommen til at deltage alene eller sammen med en, du holder af. Pladserne er begrænsede.
Vi glæder os til tre dejlige forårsdage med dig.








