fbpx

Om Grow Yoga – Mød Teamet

 Studiet er beliggende i nordsjælland, på Nivågaard. Det ligger smukt og centralt på Gl. Strandvej 22C, i kort kørselsafstand til alle kystbyerne Espergærde, Humlebæk, Nivå, Kokkedal, Hørsholm, Rungsted og Vedbæk. Om sommeren har vi udendørs træning i vores smukke Birkelund bag studiet. 

Grow Yoga slog dørene op d.1 september 2019 og rummer i dag mange former for yoga samt meditation. Vi har både morgenhold, formiddagshold, aftenhold samt weekendhold, så du altid kan komme til yoga, når det passer dig. Er du på udkig efter en spændende yoga workshop så kig i vores workshop-kalender.

Bag yogastudiet står ejerne Pernille Ramm og Sanja Sonne – samt et hold af flere fantastiske, hjertevarme og super erfarne instruktører. Hvad end du er ny til yoga eller erfaren, så er vi klar til at give dig en god oplevelse.

MØD INSTRUKTØRERNE 

IMG_0845

Sanja Sonne

Sanja er uddannet i Hatha, Vinyasa, Yin, Living Yolates samt har taget forskellige kropsterapeutiske kurser. Sanja er en nærværende og kærlig underviser, der er både til tempofyldt, stærk og legende yoga og den blide, rolige og meditative yoga.

Sanjas vej ind i yogaen begyndte, som ung med deltagelse på flere silent meditationsretreats (vipassana). Hendes rolige timer bærer derfor ofte præg af, at der skal være plads til deltagernes egen proces og indre oplevelse; plads til at være med det som er. “Jeg har et ønske om at guide dig til at lande trygt i kroppen og rummet, men derefter give dig plads til at være i dig selv. Derfor forsøger jeg give klare/meningsfyldte instruktioner, men også være stille, så DIN oplevelse kan træde i forgrunden.”

I Vinyasa har Sanja ofte en ret kraftfuld fysisk praksis, med forskellige temaer over en periode, med en intention om udvikling og læring for alle. Sanja har været “fuldtids yogi” siden 2014, så det er blevet til mange tusinde timer efterhånden. Uanset stilart, kan du altid få hjælp til modifikationer. Sanja er stifter og ejer af studiet med Pernille Ramm.

Pernille

Pernille Ramm

Ud over at være RYT certificeret yogalærer fra Boston, USA, er Pernille Cand. Scient. i Human Fysiologi med speciale i Human Ernæring fra Københavns Universitet. Hendes tilgang til yoga er et sundhedsfagligt afsæt, der hele tiden kobles til “the science of yoga”.

Med afsæt i din krop og det sted du er, guider Pernille, således at du som yoga elev – uøvet som øvet – kan føle dig tryg. Du vil altid blive hjulpet til at finde alternativer til stillinger, således du vil føle empowerment. “Kan du trække vejret – kan du dyrke yoga” – alle kan dyrke yoga,” er Pernilles motto.

Koblingen af Pernilles faglige viden og hendes glæde ved yoga skinner tydeligt igennem. Pernille er dygtig til at give variationer og guide dybere ind i stillingere – så alle kan være med.

Hun har ligeledes gennemført en specialuddannelse indenfor Yoga og kræft i USA, og har afholdt workshops for kræftramte i USA og DK.

Pernille er stifter og ejer af studiet med Sanja Sonne.

BrianNielsson2 4

Brian Dernje Nielsson

Brian er en en skøn, erfaren underviser, der med en høj grad af nærvær formår at få alle deltagere til at føle sig godt tilpas.

“Jeg fokuserer på at skabe en blid og let energi i min undervisning, som får deltagerne til at slippe modstand og stress i krop og sind.

Brian har en yogauddannelse fra Rathesh Mani og brænder for at flytte mennesker, så de opnår fornyet indsigt, nærvær og livsglæde, hvilket skinner tydeligt igennem.

Udover at undervise i yoga og meditation, hjælper Brian, gennem coaching mennesker til at blive mere nærværende og mentalt skarpe. 

Man kan kun føles sig tryg på Brians klasser, der gør meditation spiseligt for enhver.

IMG_5440

Camilla Lausten

Camilla underviser i yin yoga og har en af Danmarks længste og  – synes vi – bedste Yin Yoga uddannelser fra Sattva Yoga. 

Camilla har undervist siden 2020, og har virkelig viden og teknik i orden. Camilla laver nogle skønne, fuldendte yin-serier, der ofte indbærer et tema for dagen. Du vil med sikkerhed blive mødt med smil og venlighed og stor opmærksomhed på dine individuelle behov, når du møder op til Camillas timer. Så hold ikke igen med at spørge om justeringer og ekstra hjælp, hvis nødvendigt. Camilla har desuden masser af undervisningserfaring i rygsækken som skolelærer og journalist.

Glæd dig til skønne, blide timer i en kærlig atmosfære. 

 

44753968_809403622563348_3242791052549029888_n

Ditte Parby

Hos Ditte er du i absolut trygge hænder. Ditte har virkelig mange års erfaring indenfor mange af yogaens forskellige former og hun underviser med sikkerhed, omsorg og nærvær, så du kan både som øvet og som begynder kan føle dig helt tryg samt få masser ud af Dittes timer. 

Ditte elsker at undervise, og det stråler ud af hende. Hun har en baggrund i kost og sundhed, og mange forskellige yogalæreruddannelser  bl.a. en kortere uddannelse i yoga for stressramte, samt en uddannelse i ansigtsyoga.

Ditte vil optræde på skemaet med forskellige holdtyper – glæd dig til dem alle.

Cristina

Cristina Hedegaard Nielsen 

Cristina har en baggrund som både underviser og aktiv udøver af mange forskellige sportsgrene. Og er uddannet Alignment Yoga instruktør ved Louise Fjendbo, og er også uddannet Bevægelseskonsulent samme sted. 

Cristina fokuserer i høj grad på at skabe forståelse for kroppens bevægeapparat og arbejder altid med både styrke og mobilitet. Hun har et stort indblik i biomekanikken, hvilket gør hendes timer lidt anderledes ifht. mere klassiske yogatimer – men med et kæmpe udbytte kropsligt for eleverne. I Cristinas timer finder du ikke energi-arbejde eller mantras, men masser af krops-nørderi. 

Hun er desuden certificeret underviser i Emotionel Intelligens og Mindfulness fra Search Inside Yourself Leadership Institute i USA.

Du kan forvente varme og styrke, i Christinas Hatha, men også masser af store smil og en afslappet, professionel tilgang til yoga.

malenebødker

Malene Bødker 

Malene har været fuldtids-yogalærer siden hun tog sin første yoga-uddannelse i 2014 – men Malenes yogarejse begyndte længe, længe før. Malene har i over 30 år praktiseret yoga og udforsket dens mange former, både i danmark og i udlandet. Malene er grundet sin uddannelse og undervisningserfaring – men i høj grad også grundet sin egen nysgerrighed på yogaen – en erfaren yogi, ikke kun indenfor arbejdet med asanas (de fysiske stillinger), men også mht. andre af yogaens veje. 

Malene har en passion for lyd og effekten af vibrationerne fra syngeskåle. Derfor kan du forvente at få en lille “bid lyd” til slutningen af mange af Malenes klasser. 

Screenshot_20211113_070038

Trine Aaen
 
Trine er uddannet Kundalini yogalærer og Yin yogalærer og har undervist i studier og privat siden 2019. Trine ELSKER kundalini da denne yogaform – ved at åbne for vores energi – forbinder os med vores kreative potentiale. At mennesker, yoga og kommunikation er Trines passion afspejler sig i hendes varme, glade og afvæbnende undervisnings-facon, der bærer dig igennem selv de mest udfordrende øvelser.

Trænger du til – ikke kun at finde, men også fastholde – et indre overskud i din hverdag, og til at slippe de formelle rammer, finde din kerne og give mere plads til det, der er dig, så glæder jeg mig meget til at byde dig velkommen til Kundalini Yogaens kærlige, energiske og legende univers”.

Foto_Christine

Christine Holm Donatzky

Christine er en nærværende og rolig underviser, så glæd dig til at finde balance i krop og sind. Christine underviser primært i blidt flow og hatha yoga og er i 2022 ved at uddanne sig i yin også.

Hun sammensætter programmer med forskellige temaer som f.eks. spændingsfrigørende øvelser, balance og fokus på ryg, skulder og nakke. Hver yogatime starter med en kort indtuning og afsluttes med en behagelig afspænding.

Christine har dyrket yoga siden 2007, og har en 500 timers yogalæreruddannelse fra Yogaskolen i Helsingør, så hun er godt klædt på til at tage hånd om dig.

DSC_0026

Surprét Elmue

Du kan så absolut være helt tryg, når du kommer til yoga med Surprét. Hun har har ti års erfaring som yogalærer og 25 års erfaring med yoga som udøvende yogi. Surprét siger selv om hendes undervisning: “Jeg lægger vægt på finjusteringer i stillingerne, og jeg lægger helt utrolig meget vægt på vejrtrækningen. Undervejs i timen minder jeg dig igen og igen om at se indad, om at opdage hvad din krop fortæller dig, og hvad dit sind beskæftiger sig med. Når du møder ind til en yogatime og stoler på min videreformidling af de ældgamle yogatraditioner opfatter jeg
det som en tillidserklæring. Som jeg gør mit bedste for at leve op til! Vel mødt.”

Surprét er både Kundalini Yogalærer, Mindfulness instruktør, Child Play yogainstruktør, har speciale i yoga for/mod PTSD, angst, traumer med fire år som fast tilknyttet yogalærer på krisecenter for traumeramte kvinder og børn. Desuden er hun en modig vinterbader og Wim Hof breathing udøver.

Screen Shot 2022 09 02 at 8.22.21 AM

Lilian Busk

Lilian startede som underviser i 2007.
Siden 2010 har Lilian undervist på fuld tid og bl.a. fungeret som
medunderviser og censor ved en 500 timers yogalæreruddannelse, som går i dybden med de klassiske aspekter inden for yogatraditionen, herunder de fysiske stillinger og bevægelser, filosofi, mindfulness og meditation samt åndedrætstræning.
Lilian underviser forskellige stilarter og gør sig umage med at variere og
tilrettelægge undervisningen, så den er passende i forhold til deltagerne.

“Yoga er efter min mening bedst, når undervisningen peger ind til oplevelsen og når virkningen for tid til at kunne blive mærket. Yogaens væsen kan ikke forklares eller intellektualiseres. Yoga skal opleves og gerne med et lille smil på læben.”

308875468_5188419864597637_7125900061275868742_n

Sarah Christine Klintholm

Sarah er uddannet både yogalærer og fysioterapeut og underviser fast på vores mor/barn hold, hvor hun med et stort smil tager sig af store som små yogis. Udover det har Sarah et Senior Yoga hold og vil dukke op på det åbne skema fra tid til anden. Hun er bl.a. uddannet i hatha Yoga. Sarah er en dejlig underviser.

Mere info følger..

Susanne sletting

Susanne Thygesen Sletting

Susanne underviser primært på vores SeniorYoga-hold. Hun begyndte at undervise i yoga for flere år siden, efter selv at have praktiseret yoga i mere end 25 år og have mærket effekten på krop, sind, følelsesmæssigt og åndeligt. 

Susanne er uddannet og eksamineret Hatha yoga- og meditationslærer hos Ki-ZenYoga, og hendes undervisning har rod i Hatha-yogaen. Hun arbejder altid ud fra et tema, men tilpasser undervisningen intuitivt og efter den enkeltes behov. Hendes yogaundervisning har altid været målrettet et modent publikum, og hun har især erfaring med at tilpasse undervisningen til deltagernes fysiske form. Susanne er jordforbundet, tålmodig og rolig i sin facon og underviser altid ud fra et tema.

“Susanne er en opmærksom og rolig underviser. Jeg føler altid, at jeg er i trygge hænder.” – En kærlig hilsen fra en af Susannes elever.

Image-1

Agnete Skaarup Bendsen

Agnete har undervist i Yoga siden 2019 og har en stærk praksis. Hun er vild med kombinationen af det intense – at få lidt sved på panden, og det blide og rolige, som får kroppen til at åbne og bane vej for fordybelse. Med en baggrund som uddannet Bodymind kropsterapeut har Agnete en oplevelsesorienteret tilgang til Yoga.

Lad mig lære dig nogle redskaber til at komme hjem til dig selv – det ser jeg som min fornemste opgave. På den måde kan du finde ind til din kerne, finde ro og balance – i krop og sind. Jeg glæder mig til at praktisere Yoga sammen med dig“.

Vores skønne vikarer og eksterne undervisere

Skærmbillede 2022-07-14 kl. 10.40.12

Naia Sofia Frost

Naia er en skøn underviser, med meget erfaring i netop det at undervise. Hun har et dejligt overskud og en kækhed og ligefremhed i rollen som instruktør, hvilket gør at du som deltager føler dig godt tilpas.

Da Naia mødte Yoga og Meditation for første gang, ændrede det hendes indre på en skøn og ganske uventet måde. Hun besluttede derfor at DÉT skulle der være mere af i hendes liv. Naia er uddannet i Hatha Yoga, Yin yoga, og har yderligere uddannelser i anatomi samt coaching.

“I min undervisning nyder jeg at skabe et rum til både yoga-hajer og nybegyndere. Og helst med et smil på læben samtidig. Der er altid plads til deltagernes eget personlige fokus/process. Jeg varierer mine klasser meget så din fysik og dit sind bliver stimuleret hver gang, og der skabes plads til personlig vækst, i dit eget tempo. Jeg har beskæftiget mig med yoga i mere end 12 år, og nyder fortsat at undervise!”