Yoga nidra 
kunsten at hvile dybt

 

m/ Illona Marquard

Søndag d. 18. april kl. 14-16.30


Denne workshop er en invitation til at hvile dybt – i kroppen, i åndedrættet og i stilheden mellem tankerne. Gennem yoga nidra, vejrtrækningsøvelser og blid bevægelse skabes der rum for at finde ro i krop og sind, balancere nervesystemet og genoplade energien på et dybt plan.

I yoga nidraens dybe hvile og vækkelse af bevidsthed, får du mulighed for at erfare, at du er hel og nok, præcis som du er – uden at skulle præstere eller gøre noget. Herfra kan der opstå et andet udgangspunkt for at være i verden: et sted, hvorfra du kan møde livet og hverdagens travlhed med mere balance, ro og klarhed.

Workshoppen afholdes om foråret, en tid hvor lyset og energien vender tilbage – både udenfor og indeni. Vores praksis er inspireret af denne energi, og yoga nidraen skaber rum for at mærke ind i sankalpas – dybtfølte ønsker fra hjertet – der kan lede vejen ind i den lyse tid.

Ingen forkundskaber er nødvendige – alle kan være med

PROGRAM
– Meditation og indledende yoga nidra
– Blid, somatisk bevægelse, yin yoga og åndedræt
– Lang, afsluttende yoga nidra med elementer af lyd og klangskåle

HVAD ER YOGA NIDRA
Yoga nidra er en liggende, søvnbaseret meditationsform, hvor kroppen hviler men bevidstheden vækkes. Den afspænder kroppen, aktiverer det parasympatiske nervesystem, balancerer hormonsystemet og genoplader energien. Metoden er anerkendt i videnskabelige kredse for sin effekt på blandt andet stress, angst, depression og PTSD.

Traditionelt arbejder man med Sankalpa – en intention eller affirmation, der støtter en positiv livsretning. Til denne workshop bliver du guidet til at mærke dine ønsker for foråret og den lyse tid.

INSTRUKTØR: Illona Marquard

Illona Marquard er cand.mag. samt yoga- og meditationslærer med 20 års erfaring i yoga og meditation. Herudover arbejder hun med shamanistisk praksis, clairvoyance og healing. Hun holder et helende og nærværende rum, hvor en dyb balancering af nervesystemet og en vækkelse af bevidsthed kan opstå. Hun underviser i en lang række praksisformer, blandt andet hatha, kundalini, yin og yoga nidra, på yogalæreruddannelser, retreats og workshops. Hun har specialiseret sig i at guide dybe meditative tilstande og har sin egen yoga nidra uddannelse, hvor hun oplærer andre i at guide praksissen. Hendes undervisning er formet af mange års fordybelse i både yogisk filosofi og vestlig mystik.

PRIS, TILMELDING & BETALING
Pris 425 kr. inkl. moms
Pris 350 kr. ekskl. moms, hvis du er under 30 år

Månedsabonnementer 10 % rabat – brug rabatkoden: workshop10.
(Benytter du koden som ikke-abonnent, kontaktes du for rest-betaling.)

HVAD SKAL DU MEDBRINGE TIL WORKSHOPS?
Du er velkommen til at medbringe dit eget udstyr – måtte, blok og et tæppe. 
Der er også mulighed for at låne udstyr i studiet.

HVOR?
Vi er indendørs i studiet på:
Gl. Strandvej 16, st.th. Nivå, Nivågaards Avlsgård
(grå bygninger – IKKE MUSEET)

REFUSION AF PLADS? 
Det er ikke muligt for os at refundere køb af workshop-pladser. Du er dog velkommen til at give pladsen til en anden, hvis du bliver forhindret, du skal blot oplyse os om, hvem du sender i stedet ved at sende en mail på heygrowyoga@gmail.com.