Lær MFR – selvmassage med bolde

Med Cristina Hedegaard Nielsen


Søndag d. 23. mar. kl. 14.00-16.30

Lørdag d. 25. okt. kl. 14.00-16.30


På denne workshop lærer du forskellige teknikker til at frigøre spændinger, løsne og blødgøre væv og muskler. Vi arbejder med hele kroppen, inklusive fødder og ansigt, men har særligt fokus på nakke, skuldre, øvre ryg, lænd og hofter.

Vi tager udgangspunkt i Jill Millers “Roll Model-metode” og anvender de ergonomiske Tune Up Fitness-massagebolde, som er udviklet af Jill Miller. Disse bolde bruges til at efterligne den massage, et par hænder kan give. Metoden bygger på MFR (Myofascial Release), en terapeutisk teknik, der arbejder med “fascia” – det bindevæv, som omgiver muskler, knogler og organer.

Kombineret med blid Hatha-yoga fokuserer vi på at forbedre fleksibilitet, mobilitet og det generelle velvære. Mange oplever, at MFR kan lindre muskelsmerter og diffus ømhed, samtidig med at det fremmer dybere afspænding og afslapning.

Workshoppen er åben for alle, uanset aktivitetsniveau. Du vil lære teknikker og små øvelsesserier, som du nemt kan anvende derhjemme efter behov.

Vi afslutter workshoppen med enkle åndedrætsøvelser og en guidet afspænding.

PRIS, TILMELDING & BETALING
Normalpris 350,- kr.

Månedsabonnementer 10 % rabat – brug rabatkoden: workshop10.
(Benytter du koden som ikke-abonnent, kontaktes du for rest-betaling.)
 

HVAD SKAL DU MEDBRINGE TIL WORKSHOPS?
Du er velkommen til at medbringe dit eget udstyr – måtte, blok og et tæppe. 
Der er også mulighed for at låne udstyr i studiet.

HVOR?
Vi er indendørs i studiet på:
Gl. Strandvej 16. st. th. Nivå, Nivågaards Avlsgård

(grå bygninger – IKKE MUSEET)

REFUSION AF PLADS? 
Det er ikke muligt for os at refundere køb af workshop-pladser. Du er dog velkommen til at give pladsen til en anden, hvis du bliver forhindret, du skal blot oplyse os om, hvem du sender i stedet ved at sende en mail på heygrowyoga@gmail.com.

Søndag d. 23. mar. kl. 14.00-16.30

Lørdag d. 25. okt. kl. 14.00-16.30