Yoga, Vandring & Smuk natur

På Ponta Do Sol, Madeira

En uges forkælelse med dejlig yoga og smukke vandreture
på naturskønne Madeira 

UGE 3 – man. d. 15. – man. d. 22. januar


Skønne, frodige og solrige Madeira beliggende i Atlanterhavet danner rammen om denne dejlige yogarejse. Skift januars mørke og kulde ud med sol, lys, frisk havluft og skøn natur i en uge, og lad batterierne op på den smukkeste Portugisiske Ø. 

Du bor i en lille, charmerende by på den sydlige – og solrige – del af Madeira. Hotellet ligger på flere niveauer, højt hævet over havet med den skønneste udsigt. Du får yoga en til to gange dagligt på turen og mulighed for to fantastiske vandreture i løbet af ugen.

PRIS & TILMELDING

Rejsen arrangeres gennem Spies, som står for fly, transfer og hotel.
Du kan læse mere om turen og booke rejsen hos Spies via dette link.


Eksempel på program

Dag 1 – Ankomst og afslapning, velkomst, yoga, fællesspisning
Dag 2 – Morgenyoga, tid på egen hånd, eftermiddagsyoga
Dag 3 – Morgenyoga, vandring, tid på egen hånd
Dag 4 – Morgenyoga, tid på egen hånd
Dag 5 – Morgenyoga, tid på egen hånd, eftermiddagsyoga
Dag 6 – Vandring, tid på egen hånd, eftermiddagsyoga
Dag 7 – Morgenyoga, tid på egen hånd, eftermiddagsyoga, fællesspisning
Dag 8 – Hjemrejse

Der planlægges to vandreture, og man vælger selv, om man ønsker at deltage.

*Vi sender dig det helt præcise dags-program inkl. gode praktiske detaljer i ugen op til afgang. Der kan forekomme små skub/tidsændringer af dags-planen, men kun i mindre grad.

ALLE KAN DELTAGE I YOGAEN

Vi har en dejlig yogasal til rådighed med fin udsigt over haven.
Når vejret tillader det, praktiserer vi også udendørs på hotellets skønne terrasse med flot udsigt over havet.

På denne tur vil du opleve forskellige yoga-stilarter. Vi veksler mellem Hatha flow, Blid Hatha, Yin, Restorative og Roll & Release. Klasserne opbygges efter forskellige temaer og starter alle med en kort grounding samt Pranayama og afsluttes med afspænding og Shavasana.

I løbet af ugen lærer du forskellige vejrtræknings-teknikker – og hvordan du kan praktisere yoga uden at få skader. Du lærer også at modificere stillinger, hvis du allerede har skader eller andet, der skal tages hensyn til. Grow Yoga medbringer Tune Up Fitness-bolde (MFR bolde), der er små massagebolde, som du lærer at bruge i kombination med yoga. Med afsæt i din krop og det sted, du er, vil du blive guidet, så du som yogaelev – uøvet som øvet – kan føle dig tryg. Du vil altid blive hjulpet til at finde alternativer til stillinger, så du kan være med.

Turen er for alle aldre, kvinder og mænd, dig der rejser selv eller sammen med en. På den forrige tur var yngste deltager 28 og ældste deltager 80 år. Der deltagere der aldrig havde prøvet yoga, og andre der havde en regelmæssig yoga praksis. ALLE kunne være med og fik en masse ud af yogaen, da der undervises differentieret.

Glæd dig til en uge med skøn yoga og natur, som din krop og dit sind vil nyde. Hvad enten du har brug for at komme ned i tempo, træne din krop, opleve og lære noget nyt eller få skønne naturoplevelser, så vil du få det med hjem – og måske også lidt inspiration.

Vil du gerne møde os, før du tager afsted med os, så book en prøvetime her.

 

OM HOTELLET

Estalagem da Ponta do Sol er et lækkert og minimalistisk designhotel beliggende i smukke, naturskønne omgivelser i Ponta do Sol vest for Funchal. Fra Estalagem da Ponta do Sol er der flot udsigt over Atlanterhavet, og bag hotellet ligger der bjerge med små maleriske huse og bananplantager i terrasser. Da hotellets ejer er kunstinteresseret, er hotellets vægge prydet med kunst.

 
Næsten længst ude på klippen findes en lækker infinitypool med solterrasse, og længst ude på klippen ligger poolbaren, hvor du kan slå dig ned og nyde stemningen, solnedgangen og den fantastiske udsigt. Er vejret godt vil nogle yoga klasser foregår her. Vi har hotellets skønne yogalokale med masser af lys til rådighed hele ugen.

Estalagem da Ponta do Sol har en god restaurant med både lokale og internationale retter, og i hotellets spaafdeling kan du forkæle dig selv med afslappende behandlinger eller bade i den opvarmede pool. 

Hotellet ligger i gå afstand til det lille lokale supermarked, samt flere dejlige restauranter.
 

DET FÅR DU. . .

– 8 dage i lækre, rolige omgivelser ved en lille fiskerby i den solrige sydlige del af Madeira

 – 7 overnatninger i lækkert dobbelt eller enkelt-værelse

– Stor morgenbuffét hver morgen

– Adgang til den spa og pool alle dage

– Flyrejse tur/retur inks. mad ombord

– Bus fra lufthavnen til hotellet t/r

– 15 kg. bagage og 5 kg håndbagage

– Mulighed for at deltage i to vandreture

– Mange dejlige yogaklasser – du vælger selv til og fra, om du vil deltage i det hele, eller kun noget af det. Det er dit retreat, du bestemmer helt selv, hvordan du prioriterer din tid.

– Eco-bag og et sæt Tune Up Fitness bolde

– Èn super erfaren yogainstruktører til rådighed for spørgsmål og vejledning under hele retreaten. Masser af assist, fif og hands on hjælp, hvis det ønskes.

– Gratis prøvetime hos GrowYoga, 2990 Nivå 

 

PRIS & TILMELDING

Rejsen arrangeres gennem Spies, som står for fly, transfer og hotel.
Du booker rejsen hos Spies via dette link.

KONTAKT

Alle spørgsmål om turen stilles til:

Grow Yoga
Gl. Strandvej 22C, 1 tv., 2990 Nivå
heygrowyoga@gmail.com

Pernille Ramm – 31 70 57 81


Mere tekniske spørgsmål mht. udfordringer med booking eller lign. kan stilles til: 

Spies Sport, Tlf.: 70 70 10 51 (hverdage 10-12), sport@spies.dk