9 timers Yin Immersion
De fem elementer i yin yoga
m/ Anne Goncalves
Fredag d. 9. april 2027 kl. 17-20
Lørdag d. 10. april 2027 kl. 13-19
Vi er stolte af at byde Anne Goncalves velkommen hos Grow Yoga til en 9 timers Yin Immersion med fokus på de fem elementer i kinesisk medicin og Yin Yoga.
Anne Goncalves er en af Danmarks mest erfarne og respekterede undervisere inden for Yin Yoga. Hun har mange års erfaring med både undervisning, yogalæreruddannelser og kinesisk medicin og er kendt for sin sanselige og kropsligt forankrede tilgang til Yin Yoga.
På denne immersion dykker vi ned i Wu Xing – vand, træ, ild, jord og metal – og undersøger, hvordan elementerne kommer til udtryk i naturen, kroppen og vores energi.
Du bliver introduceret til elementernes forbindelse til blandt andet årstider, organer, meridianbaner, følelser og energetiske kvaliteter.
Vand – hvile og modtagelse
Træ – bevægelse og udtryk
Ild – følelse og forbindelse
Jord – næring og centrering
Metal – at give slip og stå i sin essens
Teorien kobles løbende med Sanselig Yin Yoga, så du ikke kun lærer om elementerne, men også får mulighed for at opleve deres kvaliteter gennem kroppen.
Immersionen er for yogalærere, erfarne yogier og dig, der ønsker en dybere forståelse af Yin Yoga, meridianer og de fem elementer. Du behøver ikke være yogalærer for at deltage.
Du får en manual med beskrivelser af elementerne samt certifikat ved deltagelse på hele forløbet.
Anne Goncalves
OM DIN UNDERVISER:
Anne Goncalves har praktiseret yin yoga siden 2005 og er en af Danmarks mest erfarne undervisere inden for området.
Hun er yogalærer og uddannet akupunktør i klassisk kinesisk medicin og har gennem årene studeret yin yoga hos blandt andre Paul Grilley, Sarah Powers, Jo Phee og Satu. Hun har desuden fordybet sig i forskellige somatiske bevægelsesformer.
Siden 2018 har Anne uddannet mere end 400 yogalærere og er hovedunderviser på sin egen uddannelse i Sanselig Yin Yoga™.
Hun er desuden forfatter til bøgerne Yoga mod stress og Yin yoga – Mød dig selv i stilheden.
Læs mere om Anne her
PRIS
1.895,- kr. inkl. moms
Er du under 30 år er prisen ekskl. moms (1.516 kr.)
HVAD SKAL DU MEDBRINGE ?
Generelt kan du kan låne alt af os – eller medbringe dit eget udstyr. Du skal bruge et tæppe og en måtte og en klods.
HVOR?
Indendørs i studiet på:
Gl. Strandvej 16, st.th. Nivå, Nivågaards Avlsgård
(grå bygninger – IKKE MUSEET)
Vi ligger i gåafstand fra Nivå station.
Gratis parkering
REFUSION AF PLADS?
Tilmelding er bindende. Bliver du forhindret, er du velkommen til at give pladsen til en anden. Du skal blot oplyse os om, hvem du sender i stedet ved at sende en mail på heygrowyoga@gmail.com
