Firma Yoga til din arbejdsplads
Firma yoga
Få et skræddersyet tilbud om yoga til din virksomhed,
hvad end det er et ugentligt yogahold eller yoga til et event
Hos Grow Yoga har vi mange års erfaring med firmayoga og meditationsundervisning, derfor er I altid i gode hænder med os og vores instruktører. Vi tilbyder professionel firmayoga og meditation i mange formater og stilarter. Hvad end I leder efter en yogalærer til et fast ugentligt yogaforløb, et yogaevent eller I måske mangler en dygtig instruktør til yoga til et stressforløb, så er vi klar til at hjælpe jer.
Vi kan i stort omfang rumme deltagere med forskellige niveauer på samme hold, da vi underviser differentieret.
VIRKSOMHEDSYOGA – FORLØB
I samarbejde designer vi et unikt forløb til jeres virksomhed, så I får den yogatype, der passer til jer. Vores undervisere favner mange stilarter og vi tilpasser hele konceptet til jeres ønsker. Vi kan medbringe måtter mv. eller I kan vælge at købe et komplet firmasæt, som I beholder, hvis I ønsker det. I er også velkomne i studiet på Gl. Strandvej 22C i Nivå, hvor vi har alt udstyr til låns. Ved faste hold/forløb begrænser vi os til kunder i Nordsjælland. Skriv eller ring til os med din lokation og dit ønske til firmayoga, så tager vi den derfra. Vi har mange dygtige instruktører og kan derfor oftest dække hinanden ind i tilfælde af sygdom eller lign. Et yogaforløb hos Grow Yoga kan være alt fra en fast aftale over flere år til et forløb over nogle uger. Det er op til jer.
VIRKSOMHEDSEVENT MED YOGA
Skal I holde teambuilding, firmafødselsdag, fyraftensarrangement eller begynde konferencen med det rigtige mindset, så tilbyder vi et unikt set-up ved enkeltstående events. Vi kan komme til jer eller I er velkomne hos os. Vi ligger i meget naturskønne og ugenerte omgivelser bag Nivågaard avlsgård i Nordsjælland. Vi har både et indendørs yogastudie, der rummer ca. 20 personer og et særligt setup udendørs. Vores udendørs yoga foregår på vores mobile, specialbyggede yoga-platforme og området emmer af ro og skøn natur. Vi anbefaler i høj grad udendørsområdet til sommer-arrangementer, da der bare er noget særligt ved yoga i naturen.
Ønsker I en kombineret udendørs Styrketræning og Yoga event, kan vores stærke, seje styrketrænere også hjælpe med dette.
Varigheden af et yoga event varierer ift. jeres ønsker. Vi skræddersyr alle events efter forespørgsler. Ønsker I eksempelvis frokost-sandwiches, kaffe eller sunde drikke, kan vi være behjælpelige med at arrangere det.
Events kan også sagtens være hos jer. Har I ikke selv yogaudstyr, medbringer vi alt, hvad I har brug for.
Yoga mod stress – øg trivslen på din arbejdsplads
Alle kan blive stressede men som arbejdsgiver kan du gøre mange ting for at mindske dine medarbejderes risiko for at blive stressramte. En af dem er at indføre yoga på arbejdspladsen. Det kan f.eks. være et proaktivt yoga-forløb for at undgå sygemeldinger eller det kan være et forløb møntet på at komme godt i gang igen efter en sygemeldingsperiode. Vi justerer efter, hvad end du og dine medarbejdere har brug for. Når det kommer til stress, anbefaler vi Yin Yoga, Meditation og Restorativ Yoga. Yin yoga, Meditation og Restorativ Yoga er meget effektive yogaformer, når et stresset nervesystem skal afslappes og balance skal genopbygges. Derfor er det netop disse langsomme stilarter, som vi anbefaler, hvis I ønsker at sætte fokus på at give jeres medarbejdere mere luft i hverdagen og lære dem fysiske og mentale teknikker til at komme ned i gear. Yoga mod stress forløb kan foregå hos os eller jer afhængig af jeres lokation og ønsker.
Kontakt os for et uforpligtende tilbud om yoga til din virksomhed
Mail: heygrowyoga@gmail.com
Tlf: 61 31 27 08 – Sanja Sonne
Tlf: 31 70 57 81 – Pernille Ramm
Se flere billeder af vores indendørs og udendørs faciliteter m.m. på:
https://www.facebook.com/growyoga.dk
https://www.instagram.com/growyogadk/
Læs mere om Grow Yoga her