Yoga og Padel ferie på Kreta
i september 2024

Få 7 nætters luksus i de smukkeste græske omgivelser

søn. d. 22. sept. – søn. d. 29. sept. 2024

Er du til dejlig yoga, luksus og den ultimative livsnyderferie i de smukkeste omgivelser, så er denne tur for dig. Vi har valgt Myrion Beach Resort & Spa til dette retreat. Dette nybyggede hotel emmer af loungestemning og luksus, og derfor er det håndplukket til at være et Bravo Deluxe-hotel. Hotellet ligger direkte ud til stranden i Gerani midt mellem Maleme og Platanias. På hotellet er der en rolig atmosfære, da det er et voksenhotel (16+). Alle værelser har egen terrasse/balkon. 

YOGA; Du får dejlig yoga 1-2 gange dagligt på turen og mulighed for at nyde den skønne sensommer i det græske øhav resten af tiden. 
PADEL: To gange i løbet af turen arrangeres padel træning og en miniturnering for de interesserede – igen med egenbetaling. Desuden er der mulighed for at spille padel på hotellet (med egenbetaling).

Turen inkluderer fly, hotel og morgenmad og arrangeres i samarbejde med Bravotours – afrejse fra København eller Billund.

Det siger tidligere deltagere på vores yogarejser

“Jeg kan til enhver tid anbefale at tage på yogarejse med Grow Yoga/Pernille, hendes dejlige væsen afspejler undervisningen, og hun er meget inkluderende i sin praksis, det er en undervisning hvor alle kan være med også selvom du aldrig har lavet yoga før. Det er også til dig som er øvet, hvor jeg kan love dig for at hun nok skal sætte en variation på, så du føler du kan udvikle dig og få sved på panden eller komme i dybden med en øvelse. Pernille lægger en blid hånd på dig under undervisningen hvis du ønsker det, hvilket for mig gav en tryghed og kropsbevidsthed. Jeg rejste alene, og det kan varmt anbefales. Jeg har fået en helt unik oplevelse og har aldrig følt mig alene på turen. Tværtimod føler jeg at jeg har fået en ny yogafamilie”

“TUSIND tak for den skønneste ferie. Du lægger bare den bedste stemning. Har øje for hver og én. Jeg kom hjem med en mærkbart styrket krop, i højt humør og et stort håb om at komme med igen til næste år.”


Eksempel på program

Dag 1 – Ankomst og afslapning, velkomst, kortere yogaklasse, fællesspisning

Dag 2 – Morgenyoga, tid på egen hånd, eftermiddagsyoga

Dag 3 – Morgenyoga, tid på egen hånd, eftermiddagsyoga

Dag 4 – Morgenyoga, tid på egen hånd

Dag 5 – Fridag

Dag 6 – Morgenyoga, tid på egen hånd, eftermiddagsyoga

Dag 7 – Morgenyoga, tid på egen hånd, eftermiddagsyoga, fællesspisning

Dag 8 – Hjemrejse

Man vælger selv hvor meget man ønsker deltage i.

*Ovenstående er et retvisende eksempel på mængden af yogaklasser, men vi sender dig det helt præcise dags-program inkl. gode praktiske detaljer i ugen op til afgang.

ALLE KAN DELTAGE I YOGAEN

På denne tur vil du opleve forskellige yoga-stilarter. Vi veksler mellem Vinyasa, Hatha flow, Blid Hatha, Yin, Restorative. Klasserne opbygges efter forskellige temaer og starter alle med en kort grounding samt Pranayama og afsluttes med afspænding og Shavasana.

Med afsæt i din krop og det sted, du er, vil du blive guidet, så du som yogaelev – uøvet som øvet – kan føle dig tryg. Du vil altid blive hjulpet til at finde alternativer til stillinger, så du kan være med. Turen er for alle aldre, kvinder og mænd, dig der rejser selv eller sammen med en. Om du er nybegynder eller øvet er ikke afgørende. Alle med en fin fysik/ikke for store begrænsninger, vil kunne være med og få en masse ud af yogaen, da der undervises differentieret.

Vi praktiserer, når det er muligt, yoga på hotellets skønne terrasse med delvis udsigt over havet.

Vil du gerne møde os, før du tager afsted med os, så kan du booke en prøvetime her.

 

OM HOTELLET

Med det samme du træder ind på hotellet, bliver du mødt af smukt og lyst interiør. Der er lagt fokus på detaljer og kvalitet. Nyd ferien ved det store og flotte poolområde, hvor du finder en stor pool og en børnepool. I Spa’en er der også en indendørs opvarmet pool. 

Er du mere til sand mellem tæerne, så ligger stranden Gerani Beach få skridt fra poolen. Her kan du nyde roen og bølgernes skvulpen fra det krystalklare vand. Både solstole og parasoller er gratis at benytte, når du bor på hotellet.

Forkæl også dig selv med et besøg i hotellets smukke spa. Her er alt fra sauna, indendørs pool, behandlinger (mod betaling) og fitness. Skal du være mere aktiv, kan du tage en duel på padel-tennisbanen (mod betaling). 

Når sulten melder sig, kan du spise dine måltider i restauranten Cosmos. Her serveres alt fra græske til internationale retter. Flere aftener i ugen er der tema-aften i restauranten, hvor dine smagsløg bliver tilfredsstillet. Thymari er a la carte restaurant, hvor du kan nyde en lækker frokost eller aftensmad. 

Når du bor på Myrion Beach Resort & Spa indkvarteres du i flotte og velindrettede værelser – alle med egen balkon eller terrasse. Her er tænkt over alle deltaljer. Alle værelser er indrettet med aircondition, køleskab (minibar mod forespørgsel og betaling), hårtørrer, te og kaffe-faciliteter, toiletartikler, tv, safebox, gratis WiFi, strandhåndklæder samt badekåbe og tøfler. 
 

DET FÅR DU. . .

– 8 dage i lækre omgivelser på det nordvestlige Kreta

– 7 overnatninger i lækkert dobbelt eller enkelt-værelse

– Stor morgenbuffét hver morgen

– Adgang til pool alle dage

– Flyrejse tur/retur inkl. mad ombord

– Bus fra lufthavnen til hotellet t/r

– 15 kg. bagage og 5 kg håndbagage

– Yoga på turen:

– 10 skønne yoga sessioner – Forskellige stilarter, Vinyasa, Hatha, Yin, Restorative

– Mulighed for padel tennis – egenbetaling

– Èn super erfaren yogainstruktører til rådighed for spørgsmål og vejledning under hele retreaten. Masser af assist, fif og hands on hjælp, hvis det ønskes.

– Én Grow Yoga Eco-bag

– Gratis prøvetime hos GrowYoga, 2990 Nivå 

 

PRIS & TILMELDING

Rejsen arrangeres gennem Bravotours, som står for fly, transfer og hotel.

Pris: 12.599 kr pr. person i delt dobbeltrum
Tillæg for eneværelse: 3.799 kr.

 

Mød din Yogalærer

Din Yoga lærer på denne tur er medejer af Grow Yoga – Pernille Ramm. Pernille har 10 års erfaring som yogalærer og har undervist flere tusinde yogaklasser i mange forskellige former og til mange forskellige mennesker – i alle aldre. 

Ud over at være RYT certificeret yogalærer fra Boston, USA, er Pernille også Cand. Scient. i Human Fysiologi med speciale i Human Ernæring fra Københavns Universitet. Hendes tilgang til yoga er et sundhedsfagligt afsæt, der hele tiden kobles til “the science of yoga”.

Med afsæt i din krop og det sted du er, guider Pernille, således at du som yoga elev – uøvet som øvet – kan føle dig tryg. Du vil altid blive hjulpet til at finde alternativer til stillinger, således du vil føle empowerment. “Kan du trække vejret – kan du dyrke yoga” – alle kan dyrke yoga,” er Pernilles motto.

Koblingen af Pernilles faglige viden og hendes glæde ved yoga skinner tydeligt igennem. Pernille er dygtig til at give variationer og guide dybere ind i stillingere – så alle kan være med.

Pernille Ramm, Grow Yoga

 

KONTAKT

Alle yoga/program-spørgsmål om turen stilles til:

Grow Yoga
Gl. Strandvej 22C, 1 tv., 2990 Nivå
heygrowyoga@gmail.com
Pernille Ramm – 31 70 57 81


Mere tekniske spørgsmål mht. udfordringer med booking eller lign. kan stilles til: 

Bravotours
Tlf. 70 10 10 77
service@bravotours.dk