FAMILIE YOGA
m/ Trine Aaen

Søndag d. 7. Okt. kl. 13.30-14.30

Aldersgruppe 12-16 år

74386019_148198063206416_7504971654838091776_n

Da familieyoga er et særarrangement kan I ikke benytte eksisterende  klippekort/månedskort som betaling, og betalinger refunderes ikke, men mindre pladserne overtages af andre.

 

 


Hverdagen er travl for både voksne og de store børn – arbejde, skole, fritidsaktiviteter og en verden der hele tiden byder ind med at være på.

Samtidig er teen årene der, hvor man lidt mister føling med hinanden som forælder og barn og hvor den unges indre er i fuld overaktivering – især i dag, kan det være svært for de unge at give slip og slappe af.

Og vi voksne har heller ikke altid let ved at finde balancen. Kom og få en nærværende og rolig stund med din teenager og gå derfra med god fælles energi og et par redskaber til at kunne genfinde den mentale fred og overskud i hverdagen.

Familieyoga er funderet i Hatha Yoga (middel tempo), så alle uden svære skader kan være med, og både børn og voksne vil få noget ud af klassen.

Trine er instruktør og guider jer igennem mange yogastillinger og fokus på vejrtrækningen. I vil opleve ro, styrke, balance og sjov – og få en lille søndags-timeout sammen. ❤️ 
Vi afslutter med en dejlig shavasana (hvilestilling).

Prisen er 225 kr. for én voksen plus ét barn.

Vi har alt, hvad I skal bruge i studiet, og byder på lidt te og hygge.