VENTELISTER – FORSTÅ REGLER OG SMUTVEJE!


Der kan forekomme ventelister på nogle hold. Nogle hold og og tidspunkter er mere populære end andre eks. weekendhold og kl. 17.00 hold – så her er det smart at tænke en lille uge frem. Det er dog vores oplevelse, at rigtig mange får en plads alligevel og ofte står vi med et par ledige pladser, når vi når til selve holdet. Så book dig endelig på ventelisten. Vi sender en mail/sms, hvis du får en plads.

Se dit nummer i køen

Vil du se, hvilken plads du har på ventelisten? Så kan du gøre det i din profil i appen eller ved at logge ind på hjemmesiden.

 

Afkod ventelistesystemet – få mere ud af dit medlemskab!

HUSK DU SKAL SELV AFBOOKE DIN VENTELISTE PLADS!
Du skal selv afbooke din ventelisteplads, hvis du ikke længere ønsker den. Afbooking af ventelistepladser fungerer som normal afbooking. Ønsker du ikke være i køen, så afbook holdet. Du kan blive flyttet fra ventelisten over på et hold indtil 4 timer før start, så hvis det er aften og du er på venteliste til et morgenhold, så skal du selv afmelde dig ventelisten, hvis du ikke er klar på at stå op og tage til yoga, hvis du skulle få en plads i løbet af natten.

BOOK SELV FRIPLADSER 4 TIMER FØR 
Ventelisten nulstilles 4 timer før holdstart, dvs. køen ikke findes mere. På den måde risikerer du ikke at blive sat over på et hold meget kort før start. Vil du gerne med og fik du ikke en plads, kan du derfor holde øje med, om der opstår ledige pladser, når der er UNDER 4 timer til start. Bliver der en plads på dette tidspunkt og det gør der rimeligt ofte, så skal du selv aktivt booke den.

HAV GOD STIL – AFBOOK – OGSÅ SELVOM DET ER FOR SENT
Husk at afbooke også selvom du ikke nåede det til tiden – det er god stil, så kan en anden få glæde af din plads, dit gebyr bliver mindre end ved ren udeblivelse og vi instruktører ved, hvor mange vi bliver. Tak 🙂  Læs her om rettidig afbooking