fbpx

Slip hovedpine & Nakkespændinger

med Ditte Parby

Søndag d.26 September kl.14-16.30

En nærende workshop, hvor du vil blive introduceret til en række vidunderligt afspændende stillinger og bevægelser for hoved, nakke og skuldre.

Årsagerne til hovedpiner og nakkespændinger kan være utallige. Men faktum er, at alt for mange mennesker døjer med smerter, ømhed, anspændthed og stram energi omkring hoved, nakke og skulderområdet. Når muskler, bindevæv og nervesystem i området omkring hoved og nakke afspændes og åndedrættet falder til ro, så begynder vores stressrespons i hele kroppen at regulere sig, tankestrømmene lægger sig, og en oplevelse af lethed og frihed i og omkring hovedet begynder atter at se dagens lys.

Øvelserne på workshoppen er enkle, så du nemt kan få dem indført i din dagligdag. Både for at forhindre smerter og ømhed, men også når hovedpinen allerede niver og tynger, og du har brug for lindring. Du kan deltage uanset, om du har kendskab til yoga eller ej.

Ditte er en erfaren, kærlig og omsorgsfuld yogalærer, og hun er desuden certificeret i yoga mod stress samt ansigtsyogalærer, hvilket hun naturligt trækker på denne workshop. 

PRIS, TILMELDING & BETALING

Normalpris 350,- kr.
Månedsabonnementer 10 % rabat 315,- kr. (brug rabatkoden: workshop10)

HVAD SKAL DU MEDBRINGE TIL WORKSHOPS?
Af corona-hensyn opfordrer vi til, at du tager eget udstyr med. Du skal bruge et tæppe og en måtte og en klods.

HVOR?
Gl. Strandvej 22C, 1 tv. Nivå, Nivågaards Avlsgård
(grå bygninger – IKKE MUSEET)